Anne-marie curry

Anne-Marie Curry kombinerer sundhedsfaglig viden med mere end 20 års erfaring inden for meditation, mental træning og personlig udvikling.

Som autoriseret sygeplejerske med speciale i psykiatri har hun en faglig forståelse for, hvordan stress, belastning og mentale mønstre påvirker både krop og sind. Samtidig har hun siden 2008 undervist mere end 1.000 mennesker i at bruge meditation som et praktisk redskab i hverdagen.

For Anne-Marie handler meditation ikke om at trække sig væk fra en travl hverdag. Det handler om at træne evnen til at have mere fokus, klarhed og større mentalt overskud.

Hendes erfaring spænder fra samarbejde med virksomheder og organisationer inden for stressforebyggelse, lederudvikling, mental klarhed og performance til skræddersyede individuelle forløb.

Anne-marie er public speaker og holder regelmæssigt foredrag omkring stress forebyggelse og mental udvikling. Hun står desuden bag TED-talken From Character to Being, hvor hun sætter fokus på, hvordan meditation kan styrke os i hverdagen og skabe en dybere forbindelse til os selv.